KRISTELIGT DAGBLAD
•
19th May 2008
AFSKÅRET NØDHJÆLP I MYANMAR | oversat fra engelsk
Med en megafon i den ene hånd og et clipboard i den anden råber den bebrillede buddhistmunk navne højt fra en lang liste over landsbyer, der er blevet ødelagt af cyklonen Nargis. En efter en rækker munkene i rødbrune gevandter, der flokkes om det improviserede hjælpecenter, hænderne i vejret, før de træder frem for at tage imod en nøje afmålt madkvote til hver deres landsby. Velkommen til udleveringen af katastrofehjælp, som det foregår i Myanmar (Burma). Eftersom de udenlandske bistandsarbejdere bliver holdt i kort snor, og hjælpen fra militærregeringen kun ankommer dråbevis, er de buddhistiske munke blevet en vigtig kanal for udbringningen af hjælp til de 2,5 millioner mennesker, der klynger sig til livet i Irrawaddy-deltaet.