Sara Høyrup | skribent

Det er kan synes bemærkelsesværdigt, at vi mennesker så sjældent lægger mærke til, at få ting røber vor egen sjæl som de ord, med hvilke vi ytrer os om hinanden. Bag ved alt for selvsikre attituder fremtræder ofte et psykologisk fænomen, som digteren Tomas Tranströmer så træffende satte ord på: Den største fanatiker er den største tvivler. Han ved det ikke.

Fornemmelsen af, at regeringen ikke siger hele sandheden, bliver stadig stærkere i Japan. Det er alene over internettet, at folk har fundet ud af, at Fukushima nu sammenlignes med Tjernobyl i farlighedsgrad. EU-eksperter vil hæve nedsmeltningens status fra 4 til 6 – kun et trin under Tjernobyls 7-tal. Bloggere og sociale medier som eksempelvis Facebook puster til panikfølelsen, og det er nemmere end nogensinde at sprede rygter.

Hele fem dage efter den enorme cyklonkatastrofe er Myanmars (Burmas) junta og ledende generaler fortsat usynlige. Ingen af dem har besøgt det hærgede delta, hvor mere end en million fattige har mistet alting, inklusive deres hjem. Ingen har trådt frem på tv, i radioer eller aviser for at mane nationen til enighed og kamp for genopbyggelsen. Ej heller har nogen besøgt de overlevende på sygehusene, en rutine som ellers altid har indgået i generalernes offentlige tilværelse.

Den storslåede fejring af kong Bhumibols 60 år på Chakri-tronen og hans 80-årsdag vidner om, hvor umådeligt populær kongen er i Thailand. Han betragtes som Dhammaraja, en inkarnation af Buddha. Han ses som de fattiges bedste ven og hjælper, og hans økonomiske teori om tilstrækkelighed er blevet ophøjet til ideologi. Han er hævet over kritik og beskyttet af en lov, der er blevet udnyttet og misbrugt på samme måde som islams blasfemilove. Hundredvis af politikere og intellektuelle er blevet gjort tavse ved hjælp af anklager. Men nu begynder der at ske noget.