Sara Høyrup | skribent

TREDJE STEMME: Denne nye beskæftigelse er blevet døbt "robotpasning". Der skal altid være en person til stede i bilerne — ikke bare for at sikre, at de ikke gør skade, men også for at beskytte dem.

ANDEN STEMME: Nogle fodgængere øver hærværk mod bilerne, forsøger at stjæle dem eller springer ud foran dem for at få erstatning.

Trommehvirvel.

Øboerne er forbløffende stille. De sidder rundt om i regnen med bylter så store som skibskister. De skærmer sig med plastik mod vinden og spiser tavse med termokander mellem benene. De venter. Regnen rammer dem som en forbandelse, løber ned over deres krumme rygge og danner små bække, som løber ud i havet: hin mægtige, umættelige mund.

Arrenqueu el meu cor
Aixafeu-me sota el pes
dels vostres somriures autosatisfetes
i les vostres frases gastades

"Snart vil Palæstina være tømt for palæstinensere. Og ligesom i USA og Canada vil der være en årlig fejring af det oprindelige folk, mens de få tilbageblevne placeres i reservater."

Der er sikkerhedsforanstaltninger overalt. Flere end der er mennesker. Flere end der er rotter. Foranstaltninger, der forplanter sig hinsides al logik og fornuft. Konkret sikkerhed i form af gelændere, skudsikre dobbeltruder, adgang forbudtskilte, sikkerhedsbælter, afspærringer, arbejdshjelme og trykknapper. Aktive og passive værnemidler — det kommer ud på ét. Det kan være knæbeskyttere, gummiunderlag, lynlåse, kondomer, indsatspoliti eller fodbold. Og det kan være medicinering og arbejdsløshedsunderstøttelse. Åbenlyse eller subtile tiltag. Elektromagnetiske bremser, fængsler, bannere, sociale integrationsindsatser, stilladser, ventiler, brandsikker belægning, harnisk og karabinhager. Og igen medicinering, børnehjelme, ledsagere og fedtfattige madvarer.