Catalansk oversætter Sara Høyrup

Sara Høyrup oversætter romaner og teaterstykker og journalistik direkte fra catalansk til dansk siden 2012. Hun har også simultantolket fra catalansk for EU-rådet og for F.C. Barcelona.

yo bcn Catalansk oversætter og tolk Sara Høyrup hos F.C. Barcelona
Bogforside på Permagel, den catalanske original oversat til dansk som Permafrost

PERMAFROST | lyrisk roman oversat fra catalansk

Der er sikkerhedsforanstaltninger overalt. Flere end der er mennesker. Flere end der er rotter. Foranstaltninger, der forplanter sig hinsides al logik og fornuft. Konkret sikkerhed i form af gelændere, skudsikre dobbeltruder, adgang forbudtskilte, sikkerhedsbælter, afspærringer, arbejdshjelme og trykknapper. Aktive og passive værnemidler — det kommer ud på ét. Det kan være knæbeskyttere, gummiunderlag, lynlåse, kondomer, indsatspoliti eller fodbold. Og det kan være medicinering og arbejdsløshedsunderstøttelse. Åbenlyse eller subtile tiltag. Elektromagnetiske bremser, fængsler, bannere, sociale integrationsindsatser, stilladser, ventiler, brandsikker belægning, harnisk og karabinhager. Og igen medicinering, børnehjelme, ledsagere og fedtfattige madvarer.