Sara Høyrup | skribent

Til ingens overraskelse vil Spaniens regering nu benåde de catalanske separatistledere, som sidder fængslet for opstand og underslæb. Den forfatningsstridige løsrivelsesproces i efteråret 2017 trækker stadig et kølvand af konflikt efter sig – og alle mener stort set, hvad de hele tiden har ment.

—Du er da vist en rigtig perker. ”Det kan man sige, ja.”

Teresa Freixes deltog som jurist i opbygningen af civilsamfundet efter Balkan-krigene. Den Europæiske Union svigtede dengang, men repræsenterer et håb i dag.

Barcelona brænder – igen. En hadprædikant fra provinsen skal ind og afsone en dom. Det er en kærkommen anledning til gang i gaden sydpå og ignorant moraliseren nordpå.

Det yderste spanske højre er marcheret ind med flere pladser end resten af det spansksindede højre tilsammen. Alt er dermed gjort klar til flere sammenstød mellem unionister og separatister i det catalanske parlament. Hvor det liberale Ciudadanos var proppet til randen med advokater iført skarpe tunger, spidsede blyanter og dydige mapper, er Vox mere … folkeligt.

Mistanken breder sig: Der er i virkeligheden ingen, der leder regionen. I parlamentet peger to fløje fingre ad hverandre. Dette er tredje og sidste afsnit af miniserien om valget i Catalonien den 14. februar.

Socialdemokraterne står til at vinde – men hvad står PSC egentlig for? Og hvilken af de to uforsonlige blokke vil de trække stemmer fra? Her er anden del af miniserien om Catalonien, der går til valg den 14. februar. I serien spørger Sara Høyrup fremtrædende fortalere for det forfatningstro standpunkt om, hvad der nu skal ske.

Hvad er der egentlig at vælge imellem ved valget på søndag? Unionisterne hælder mod højre. Men højrefløjen trænger til fornyelse, og det nye højre er enten uklart eller ekstremt. Første del af en valgserie.

"Retour au raison" L'activiste suisse du Catalogne : peuple d'Espagne reponde du cuestions fait pour la journaliste danoise specialisé au Catalogne avant l'élections regionaux. 1. Quelles changements souhaitez vous pour Catalogne ? – Retourner la raison. 2. Ça ce fait comment ? – Il y a besoin du exemplarité. 3. Quelles partis politiques peut changer Catalogne au meilleur ? – Reste toujours Ciudadanos comme le meilleur espoir, même le deçu. Le droit dans PP doive changer de nomme et du programme. Vox me fait trés peur pour sa populisme du extreme droit. La gauche no serve : c'est devenu une gauche moraliste, une gauche du salon, une gauche qui est pas du tout progressiste . Il y a besoin d'une parti centriste, humaniste et liberal.

Forskellige krav og krænkelser støder sammen på Spaniens nationaldag. Den 12. oktober er spanskhedens dag – og det koncept er der meget blandede meninger om.

Gonzalo Boye blev idømt 14 år, 8 måneder og 1 dags fængsel for at bistå ETA i bortførelsen af en forretningsmand, som først slap fri 249 dage senere. I dag er Boye forsvarsadvokat for separatistlederen Puigdemont, som han skal have opfordret til at foretage flugten til Belgien. Dette er ottende afsnit i serien “De pæne skurke”, hvor spanienskorrespondent Sara Høyrup tager os med på en tur rundt i demokratiets irgange.

Jordi Pujol i Soley sad på magten længere end mangen en diktator. 1980–2003 herskede han uudfordret over Catalonien. Med sin nationsopbygning banede den erklærede nationalist vejen for løsrivelsesprocessen. Imens fyldte han lommerne til bristepunktet. Dette er fjerde afsnit i serien “De pæne skurke”, hvor spanienskorrespondent Sara Høyrup tager os med på en tur rundt i demokratiets irgange.

Catalonien vil være selvstændig. Eller vil regionen nu også det? Og kan administrative enheder og geografiske områder overhovedet have en besjælet vilje? Der har aldrig været flertal i regionen for løsrivelse. Det catalanske særkende bliver undertrykt. Eller gør det? Spaniens decentraliserede statsmodel er opbygget i et forsøg på at rumme den svulmende selvfølelse i de rige regioner: Catalonien og Baskerlandet. Men mere vil have mere. Eftergivenhedspolitik har aldrig virket efter hensigten. Catalanismen er progressiv. Eller er den? Somme siger, at den er fascisme under et andet navn. Den er i alt fald racistisk og populistisk. Og venstreorienteret er den ikke. Modstanderne AF den catalanske nationalisme er Franco-file fascister. Eller er de? Nogle af lokalnationalismens modstandere er spanske nationalister. Nogle spanske nationalister er ekstreme. Andre unionister er de sande demokrater, som forfægter retsstatens principper og står vagt om forfatningen. Også når Madrid ikke selv gør det.

Under et studiebesøg til Barcelona møder en lokalnationalist frem for at forklare, hvorfor Catalonien ikke hører til i Spanien. Hun taler catalansk, og Sara Høyrup tolker til dansk. Tilhørerne er gymnasieelever.

Sara Høyrup fait un interview avec François Meylan sur le sujet du séparatisme catalan.

Den frie bevægelighed er sat ud af kraft i Spaniens mest omtalte region, hvor seneste slagord giver et binært valg mellem “uafhængighed eller barbari”. Folk kan hverken komme frem eller tilbage med normalitet grundet ugelange demonstrationer og blokader. En gammel plan om at sætte Cataloniens økonomi i stå folder sig ud til manges misnøje. En angiveligt ”demokratisk tsunami” er over os, og vi har valget mellem ”uafhængighed eller barbari”, forlyder det fra gadens parlament.

Information opfordrer på lederplads til at give separatisterne deres vilje for at undgå terror. Sådan må man forstå instruksen om dialog, for Spaniens statsminister Sánchez har altid søgt dialog inden for grundlovens rammer. Socialdemokratiet er forsoningssøgende og lokalt ligefremt tjenstvilligt.

Flammerne slikker op ad husmurene nat efter nat. Fortørnet ungdom går omkring i de tomme gader, når gadekampene er forbi, og råber ukvemsord ud i luften på må og få. Folk flest bliver hjemme, hvis de kan – hvis de da ikke bliver evakueret.

Dommen over de catalanske separatistledere er blevet lækket og lyder som forventeligt på en blød mellemvare. Paladskuppet var mere teknisk end voldeligt, så lovens strengeste bestemmelse finder ikke anvendelse.