Sara Høyrup | skribent

Part 1 Overall provisions regarding the police‘ employment of force | Section 1. Pursuant to section 15 in the Police Act, the police may employ force 1) for the purpose of preventing and averting risk of disturbance of the public peace and order, as well as peril to individual or public security 2) for the purpose of controlling whether someone is in possession of or carrying weapons, 3) for the purpose of terminating criminal activities, or in connection with inquiries and prosecution of criminal offences, 4) in the course of assisting other authorities, 5) within the scope of control and inspection tasks, as well as 6) for the purpose of determining whether a child or an intoxicated, sick or helpless individual is in danger. || Section 2. Pursuant to the Police Act section 16, paragraph 1, the police‘ employment of force must be indispensable and adequate, and may only take place with means and to an extent in reasonable proportion to the interest that they aim to protect. The determination of the propriety must involve the assessment of the risk of third parties getting hurt. |I Paragraph 2. Force must be employed as carefully as the circumstances allow for, and in a manner so that any injuries are limited to a minimum, cf. the Police Act section 16, paragraph 2.

Part 1 The purpose and the activities of the police | Section 1. The police must act for society’s safety, security, peace and order. The police must further this purpose by means of preventive, assisting and enforcing activities. || Part 2 The duties of the police | Section 2. The police are tasked with 1) preventing criminal offences, disturbance of the public peace and order, as well as peril to individual or public security, 2) averting risk of disturbance of the public peace and order, as well as peril to individual or public security, 3) terminating criminal activity, and investigating and prosecuting criminal offences, 4) rendering assistance to the citizens in other hazardous situations 5) carrying out assignments of control and inspection under present law, 6) rendering assistance to other authorities under present law, and 7) carrying out other assignments under present law or that otherwise connect naturally to the activities of the police.

Knowledge is power. To know the nuts and bolts of the world is vital in changing it to the better—or to prevent it from getting worse. Knowledge may emancipate. Misinformation and manipulation impair self-determination and autonomy, individually and collectively. Without sound information as bedrock for formation of political opinion, decision-making, and action, individual agency and political sovereignty of the people are crippled. To know how and why misinformation works, being informed of the structural conditions fueling its circulation shapes resilience against manipulation. Technology does not determine history. Humans do. It is up to us to prevent the digital age turning into disruption of democracy and freedom.

Samspillet mellem person og miljø finder sted i den bredere sociale sammenhæng og afhænger af den. For at kunne forklare den sociale dynamik i kriminalitet må man have en forståelse af, hvordan (gennem hvilke processer) systemiske faktorer (såsom forskellige boligområder og aktiviteter) påvirker bestemte (og frekvensen af bestemte) samspils opståen mellem person og miljø, hvori folk udvikler sig (deres kriminelle tilbøjelighed) og handler (begår kriminelle handlinger). Analysen af de sociale dynamikker (som et studie af årsagerne til årsagerne) bidrager med andre ord til at forklare, hvorfor bestemte sammensætninger af personer og miljøer kan forventes at få folk til at (efterleve eller) bryde bestemte adfærdsregler.

Sara Høyrup oversætter fra tysk: her et interview og en artikel fra Det kongelige Teaters teaterprogram Il Trittico

Internettet kan ses som en form for sekundær mundtlighed, hvor alle på demokratisk vis kan sige deres mening. [...] Nutidige internetbrugere synes at skifte fra en (moderne) form for selv som et primært rationelt individ (næret af læseevne og trykt tekst) til et mere (postmoderne) relationelt selv. [...] en grænse på 140 tegn på Twitter forhindrer én i at udvikle noget, der bare ligner et komplekst argument.)

Hvordan kan det være, at menneskeheden ikke formår at imødegå denne dødstrussel uden fortilfælde? Hvad er der i vejen med den måde, vi mennesker bearbejder information og træffer valg, som fremmer denne globale overspringshandling? Hasteoversatte kapitler: De udfordringer vi står over for: En ændring i måden at tænke på | Den sande pris på CO₂ | Politiske forhindringer

Østpartnerskabet – som stammer fra et polsk-svensk initiativ – tilbyder de seks lande en væsentlig opgradering og styrkelse af relationerne med EU på afgørende områder. Hvad angår handels- og økonomiske relationer er målet klart at etablere dybe og omfattende frihandelsområder mellem EU og partnerlandene. Det bekræfter fuld visumliberalisering som et langsigtet mål (med visumlempelsesaftaler i mellemtiden), lover udbygget samarbejde om energisikkerhed, diversificering og effektivitet og kommer med engagerede programmer og projekter til at hjælpe naboerne i deres integrations- og reformbestræbelser i alle disse områder.

Først og fremmest fratager Darwin mennesket dets rolle som centrum for alting. Dermed færdiggør han det arbejde, som Kopernikus og Galilei påbegyndte. Vi er ikke universets centrum. Universet eksisterede længe før, vi kom på banen.

Verdensøkonomien var blevet som en racerbil: dyr, med en utrolig spændvidde og i stand til at præstere med lynets hast. I det sidste årti kørte alle med i racerbilen og oplevede adrenalinsuset og rusen. Der var kun et enkelt problem: Det viste sig, at der ikke rigtig var nogen, der vidste, hvordan man styrede en bil som den. I løbet af de sidste ti år er verdensøkonomien blevet noget, ingen nogensinde havde set før — et samkørt system på omkring 125 lande, der alle deltog og alle kørte med hastigheder, der tidligere var uhørte. Det var, som om økonomiens racerbil blev kørt af 125 forskellige chauffører — og ingen havde husket at købe støddæmpere. | Fareed Zakaria: Den post-amerikanske verden: efterskrift

Nøglen til en forståelse af den nuværende krise (som er den værste siden 1930erne) er at indse, at den er udløst i finanssystemet selv. Det, vi er vidner til, er ikke resultatet af en eller anden udefrakommende chokeffekt, som har forskubbet tingene, sådan som det gældende paradigme ser det, idet det tror, at markeder afbalancerer sig selv. I virkeligheden gør finansmarkederne sig selv ustabile: Til tider tenderer de mod ubalance, ikke mod balance.

Mellem 1990 og 1993 førte den økonomiske nedtur i Sverige til en massiv bølge af bankerotter og faldende ejendomspriser. I efteråret 1992 var situationen næsten kommet ud af kontrol. Fem ud af Sveriges største syv banker, som tilsammen dækkede 90 procent af markedet, var de facto insolvente, og vi måtte se det faktum i øjnene, at alle hidtidige tiltag havde været utilstrækkelige. Derfor udsendte regeringen med oppositionens opbakning en bankgaranti, der ydede sikkerhed mod tab til alle kreditorer undtagen aktionærer.

Der er nye udbrud af krig og vold. Det bliver stadig tydeligere, at klimaforandringer truer vor klode. Vi siger, at globale problemer kræver globale forandringer. Men handler vi på det?

De skal vide, at Frankrig ofte er i centrum af pavens bønner, idet paven til hver en tid ihukommer alt det, som Frankrig har bidraget med til kirken igennem de forgangne 20 århundreder! Den vigtigste grund til min rejse er fejringen af 150-året for Jomfru Mariæ åbenbaring i Lourdes. Jeg vil gerne slutte mig til flokken af utallige pilgrimme fra hele verden, som i løbet af i år drager til Mariæ sanktuarium tilskyndet af troen og kærligheden. Det er en tro, det er en kærlighed, som jeg er kommet for at fejre her i Deres land i de fire nådens dage, som det er blevet mig tilstået at tilbringe i Frankrig.

For det første er det en fejl at opfatte Mellemøsten og verden i det hele taget som splittet op i folk, der intet galt gør, og andre, der intet rigtigt gør. I moderate og ekstremister, sekulære og religiøse, onde og gode. For det andet er USA's fjende ikke islam eller nogen undergruppe af islam. I kampen mod al-Qā3ida(t) står amerikanere af enhver tro og troende muslimer af enhver slags på samme side. For det tredje er hverken USA eller noget andet land hævet over loven. En magt, som er løsrevet fra loven, har ingen legitimitet og vil uundgåeligt møde modstand.

(...) om ikke på den ene så på den anden måde styres muslimer af Vesten, hvor de end bor – ikke blot politisk, men også socialt og kulturelt. Hvor end de ser, bliver de invaderet af såkaldte vestlige værdier i form af enorme reklametavler der opfordrer til nydelse og selvforkælelse, halvpornografiske film, alkohol, popmusik, fede turister i uterligt tøj og sjove hatte, og politikere der belærer folk om demokratiets goder. Religionen former faktisk ikke længere socialsfæren på anden vis end rent retorisk. Det eneste, religionen former i moderne muslimske samfund, er frivillige organisationer såsom sufi-ordener, muslimske broderskaber og fundamentalistiske celler – og de kvalificerer sig ikke til at være hele samfund endsige stater (...)

Det, som Qays 3ulīwī husker fra denne første formiddag af mange, er ikke sine egne smertensskrig eller lugten af svedent kød fra hans egen krop. Det, han husker, er, at hans voldsmænd undertiden glemte ham og blev opslugt af private samtaler om deres familier eller ligegyldige emner – mens Qays 3ulīwī hang i luften som et åbent sår og var ved at falde fra hinanden.

LIGSYN VED SELVSYN | Europas mest decentraliserede land er samtidig det land, der er mest truet af nationalistisk opløsning. Nationalisme regnes mange andre steder for en reaktionær vederstyggelighed, men i Spanien hører den til på venstrefløjen og regnes for et progressivt alternativ.

Den spanske filosof Fernando Savater skriver: Europa er en nødvendig, om end ikke tilstrækkelig del af denne civiliserende proces. Naturligvis forudsat, at der er tale om et samlet Europa, der ikke blot er enigt om Oplysningstidens idealer, men også om forsvaret af senere landvindinger som velfærdsstaten, det politiske livs verdslige form og de for alle gældende retsgarantier. [omtrentlig udgivelsesdato]