Sara Høyrup | skribent

"Romanen er oversat til gennemgående flydende dansk af Sara Høyrup. (...) Sara Mesa benytter sig forskellige steder af ordspil, der ikke er direkte oversættelige til dansk. Det løser oversætteren gennemgående fint"

Det spanske fodboldlandshold viser vejen ud af krisen: opofrelse, disciplin og intelligens. Fordommene om landet er mange; nogle af dem har en kerne af sandhed. Men Spanien har større fremdrift, end folk i udlandet tror. Den glæde og stolthed, som spanierne føler over deres fodboldlandsholds nyeste triumf, og det festfyrværkeri af ros, som hele verden har øst ud over superholdet, der mosede Italien og blev europæiske mestre, vil støde mod en anderledes nøgtern virkelighed i tiden, der kommer. Spanien er god til at spille fandango, vil hårdnakkede realister sige. Men hvad skal landet leve af? vil de spørge. Og de spørger med rette. For Spanien er også Europamester i arbejdsløshed med en fjerdedel af sin befolkning uden beskæftigelse, og bankerne er ved at kløjs i gælden efter gladeligt at have pustet boligboblen op i et helt årti, indtil den en dag sprang.

Knægten fra Villa Fiorito var havnet blandt de samme fattige italienere, som årtier tidligere havde søgt tilflugt i Argentinas fattigkvarterer. Han besluttede at stille sin venstre fod og sin mageløse sentimentalitet til rådighed for byens skytshelgen, San Gennaro. Resultatet stred mod al logik: Det samme hold, som i Milanos fine omklædningsrum var blevet opfattet som en afrikansk horde, begyndte at vinde kampe. En af sportsgrenens mange mirakler er dens mangel på fysisk logik. Maradona måler 1.62 m, han sover længe, løber ugideligt og er en evighed om at fordøje (en portion spaghetti for meget om lørdagen kunne aflæses på hans spil om søndagen). Alt dette til trods er der en forunderlig spænding i hans krop. Om Maradona så klæder sig i kjole og hvidt, ser han ud, som bereder han sig på at tage en bold ned med brystkassen. Ingen har som han gjort lunefuldheden til en kunst i fodbold, ingen har været så dramatisk og ingen så altafgørende for sit hold. End ikke Pelé var så klar en lederskikkelse. I VM i 1986 fik Maradona os til at tro på, at et hvilket som helst af holdene ville have vundet med ham i spidsen. Under EM i 2000 sammenlignede fodboldlegenden Michel Platini den argentinske 10’er med fodboldens nye konge: "Maradona kunne gøre det samme med en appelsin, som Zidane kan med en bold." [omtrentlig udgivelsesdato]

Vi er ikke ubekendte med de eksotiske og mangfoldige kulturer og skikke, vores del af verden frembyder. Men det er uacceptabelt at se sig reduceret til en essentialistisk forestilling om, at her går alle med hat og bor i træerne. I det kæmpestore land McOndo findes mange temaer og forskellige udtryksmåder – og mange af dem har mere til fælles med idéen om den globale landsby og verden som forbundet i et meganetværk. Navnet (varemærket?) McOndo er selvfølgelig en vittighed, en satire, en røverhistorie. Vores McOndo er lige så latinamerikansk og magisk/eksotisk som det virkelige Macondo (som jo i øvrigt ikke er virkeligt, men virtuelt). Vores McOndo er større, det er overbefolket og forurenet, fuldt af motorveje, metrostationer, kabel-tv og fattige forstæder. I McOndo har vi McDonald’s, MacIntosh-computere og ejerlejligheder foruden gigantiske indkøbscentre og femstjernede hoteller bygget for hvidvaskede penge. I McOndo kan alt ske – det står ikke tilbage for Macondo i 100 års ensomhed. [omtrentlig udgivelsesdato]

Det, som Qays 3ulīwī husker fra denne første formiddag af mange, er ikke sine egne smertensskrig eller lugten af svedent kød fra hans egen krop. Det, han husker, er, at hans voldsmænd undertiden glemte ham og blev opslugt af private samtaler om deres familier eller ligegyldige emner – mens Qays 3ulīwī hang i luften som et åbent sår og var ved at falde fra hinanden.

LIGSYN VED SELVSYN | Europas mest decentraliserede land er samtidig det land, der er mest truet af nationalistisk opløsning. Nationalisme regnes mange andre steder for en reaktionær vederstyggelighed, men i Spanien hører den til på venstrefløjen og regnes for et progressivt alternativ.

Bag de ordknappe voksnes høflige smil gemmer sig en fortid præget af et folkemord, der for altid har plettet landets historie og givet grund til samvittighedsnag verden over. Om det er taxichaufføren eller lægen, butiksejeren eller politimanden – stort set alle bærer de på en arv fra deres tragiske livshistorie. Alle disse anonyme ofre vil snart omsider få den opmærksomhed, de har fortjent, ved en nyoprettet domstol, der skal dømme Khmer Rouge-regimets forbrydelser i 70’erne. Mens den vestlige verden havde travlt med sit eget, blev Cambodja beviset på, at der nærmest ingen grænser er for, hvor langt det menneskelige sind kan gå i sine tvangsforestillinger. [omtrentlig udgivelsesdato]

Den spanske filosof Fernando Savater skriver: Europa er en nødvendig, om end ikke tilstrækkelig del af denne civiliserende proces. Naturligvis forudsat, at der er tale om et samlet Europa, der ikke blot er enigt om Oplysningstidens idealer, men også om forsvaret af senere landvindinger som velfærdsstaten, det politiske livs verdslige form og de for alle gældende retsgarantier. [omtrentlig udgivelsesdato]