Sara Høyrup | skribent

Et splittet spansk parlament vil tillade aktiv dødshjælp. Det kulturkatolske land bliver det sjette land i verden med lovlige medlidenhedsdrab. Både tilhængere og modstandere har gode argumenter. Begge lejre ønsker mennesker det bedste. Men de taler forbi hinanden.

Europæerne og amerikanerne har insisteret på, at Iran skal opgive berigelsen af uran før de vil mødes med landet ved forhandlingsbordet. Vesten har altså stillet betingelser forud for forhandlingerne. Anderledes med Nordkorea: Der blev den ene forhandlingsrunde efter den anden afholdt, mens landet fortsatte med at producere plutonium. Iran har kun beriget uran i meget lille målestok. Og de er temmelig langt fra at have bomben – det kan tage dem år. Nordkorea til gengæld har allerede prøvesprængt en atombombe – og forhandlingerne fortsatte alligevel. Vesten har malet sig selv op i et hjørne i forhold til Iran. USA og Europa bør sætte sig til forhandlingsbordet med Iran uden at stille betingelser på forhånd. Hvorfor skulle en aftale som den, man har indgået med Nordkorea, ikke være mulig med Iran?

En vandstigning på 38,5 centimeter er et problem, men vil ikke være civilisationens undergang. I sidste århundrede steg havene med halvt så meget, uden at de fleste af os så meget som bemærkede det. FN fortæller os, at der stort set ikke er noget af det, vi gør, der vil påvirke klimaændringerne før 2030. Vi bliver derfor nødt til at stille os selv det svære spørgsmål, om ikke det ville være bedre, hvis vi tog os af andre problemer først. Når verden er helt oppe at køre over behovet for at skære ned på drivhusudslippet, fristes man let til at glemme, at der er andre og bedre måder at gøre noget for planeten.

Det betyder at tage hånd om hinanden i vore familier: Mænd og hustruer beskytter først hinanden, og siden beskytter de som forældre deres børn, og børnene selv beskytter med tiden deres forældre. Det betyder at opbygge sande venskaber, hvor vi beskytter hinanden i tillid, respekt og godhed. I sidste ende er alting blevet os betroet til vor beskyttelse, og vi er alle ansvarlige for det. Vær beskyttere af Guds gaver! Hver gang mennesker ikke lever op til dette ansvar, hver gang vi forsømmer at tage vare på skabelsen og på vore brødre og søstre, åbnes vejen for ødelæggelse, og hjerterne hærdes.

Hemmelighedskræmmeri er en høj pris at betale for sladder. Wikileaks seneste dumpning af informationer giver et fascinerende indblik i, hvordan det amerikanske udenrigsministerium fungerer. Det vil holde udenrigsnørder og konspirationsteoretikere beskæftiget i månedsvis. Meget af det, der er blevet rapporteret, er godt nok ikke nyheder i traditionel forstand, men en række pinlige brølere: sandheder, som det aldrig var meningen skulle siges højt.

Internettet kan ses som en form for sekundær mundtlighed, hvor alle på demokratisk vis kan sige deres mening. [...] Nutidige internetbrugere synes at skifte fra en (moderne) form for selv som et primært rationelt individ (næret af læseevne og trykt tekst) til et mere (postmoderne) relationelt selv. [...] en grænse på 140 tegn på Twitter forhindrer én i at udvikle noget, der bare ligner et komplekst argument.)

Først og fremmest fratager Darwin mennesket dets rolle som centrum for alting. Dermed færdiggør han det arbejde, som Kopernikus og Galilei påbegyndte. Vi er ikke universets centrum. Universet eksisterede længe før, vi kom på banen.

Nøglen til en forståelse af den nuværende krise (som er den værste siden 1930erne) er at indse, at den er udløst i finanssystemet selv. Det, vi er vidner til, er ikke resultatet af en eller anden udefrakommende chokeffekt, som har forskubbet tingene, sådan som det gældende paradigme ser det, idet det tror, at markeder afbalancerer sig selv. I virkeligheden gør finansmarkederne sig selv ustabile: Til tider tenderer de mod ubalance, ikke mod balance.

Mellem 1990 og 1993 førte den økonomiske nedtur i Sverige til en massiv bølge af bankerotter og faldende ejendomspriser. I efteråret 1992 var situationen næsten kommet ud af kontrol. Fem ud af Sveriges største syv banker, som tilsammen dækkede 90 procent af markedet, var de facto insolvente, og vi måtte se det faktum i øjnene, at alle hidtidige tiltag havde været utilstrækkelige. Derfor udsendte regeringen med oppositionens opbakning en bankgaranti, der ydede sikkerhed mod tab til alle kreditorer undtagen aktionærer.

Lige siden demokratiet blev til i antikkens Athen, har denne styreform vakt mistro blandt dem, der mener, at menneskehedens højeste formål er dyden, ikke friheden. I den ottende bog af Staten definerer Platon de politiske ledere i et demokrati som dem, der fratager de rige deres ejendomme for at dele dem ud til folket, samtidig med at de selv sikrer sig broderparten. Platons foragt for demokratiet lå alle dage ret nær overfladen i hans skrifter, men der er noget om snakken.