Sara Høyrup | skribent

SAMMEN • 3rd September 2023

VED HAVESKELLET | minimalfiktion

Nu var naboens piger igen krøbet igennem hullet i hækken bagest i den velplejede have, selv om han havde sagt til dem flere gange, at de ikke måtte. Hvorfor kunne de ikke bare ringe på fordøren som normale mennesker?

Foto: Sara Høyrup

SAMMEN • 4th September 2023

PATRIOTISKE JOURNALISTSTUDIER | minimalfiktion

Lektor Tul blev pludselig bange for, at hans studerende sad og optog det krisemøde, han havde indkaldt hende til i kunstmuseets café. ... Lektor Tul optog selv samtalen for en sikkerheds skyld.

Foto: Sara Høyrup

SAMMEN • 3rd September 2023

EN DAG I FÆLLESSKABET | minimalfiktion

Isa gik ind og skreg i sin 1V, så det gjaldede på hele platformen. De tunge, fôrede døre var ellers lydtætte, men Isas frustrationer rakte langt.

Foto: Andrew Rovenko

SAMMEN • 26th October 2025

I KLEMME | minimalfiktion

"Du provokerer os", sagde han. Gudhjælpeme om ikke hende dersen svarede, at så skulle han bare vide, hvad hun mente om dem. Hun kendte virkelig ikke sin plads.

Foto: Andrew Rovenko

SAMMEN • 24th October 2025

I CHEFKÆLDEREN | minimalfiktion

Ania ville være en proaktiv og dygtig chef. Hun ville indføre et sundt arbejdsmiljø — også selv om hun hævdede, at der ikke var noget som helst galt med arbejdsmiljøet. Det havde hun nemlig helt selv lavet en rundspørge om; og skam få den, som sagde andet. Her på holdet var alle lykkelige som i Bhutan.

Foto: Andrew Rovenko

SAMMEN • 3rd December 2025

VOGNBORG | minimalfiktion

Vognborgen lukkede sig om den fælles interesse i — ja, i hvad egentlig? Ingen vidste det ret, men situationens alvor stod klar for alle.

Foto: Andrew Rovenko

SAMMEN • 13th June 2026

PÅ AFVEJE AD MØRKE STIER | minimalfiktion

"Som jeg altid siger til min døtre," docerede Den ældre Herre på sin kvindelige kollega uden at være blevet spurgt, "så BEHØVER man som kvinde ikke færdes ad øde stier efter mørkets frembrud, bare fordi man har RET til at gøre det."