Sara Høyrup

Det er tyve år siden i dag. En fædrelandskommando rev en familie over på midten, da den sprængte det lille barn Fabio til et puslespil uden ansigt.

Den spanske HBO-serie Patria giver et forstemmende billede af et lokalsamfund kuet af frygt. Baskernes fædreland var ædt op af gemen fejhed. Så hvordan er imaget som heltemodigt folkefærd opstået?

Han er et fantom. Måske et produkt af mediernes behov for at skabe fortællinger med skyld og medaljer klart fordelt på konkrete figurer. Han er bagmanden i den statsterrorisme, som udgik fra Spanien i firserne og skabte skræk og rædsel i Sydfrankrig. Hvilket da også var meningen. Dette er niende afsnit i sommerserien “De pæne skurke”, hvor spanienskorrespondent og mangeårig domstolstolk Sara Høyrup tager os med på tur rundt i demokratiets irgange.

Gonzalo Boye blev idømt 14 år, otte måneder og en dags fængsel. Den baskiske terrororganisation ETA havde indkøbt hans bistand til bortførelsen af en forretningsmand, som først slap fri 249 dage senere. I dag er Boye forsvarsadvokat for separatistlederen Puigdemont, som han skal have opfordret til at foretage flugten til Belgien. Dette er ottende afsnit i sommerserien “De pæne skurke”, hvor spanienskorrespondent og mangeårig domstolstolk Sara Høyrup tager os med på tur rundt i demokratiets irgange.

BAGGRUND – Mandag morgen blev ni separatister anholdt og sigtet for fremskredne forberedelser af bombe- og brandattentater i den spanske region. Regionschef Quim Torra udtaler, at ”det er imod principperne i retsstaten og demokratiet at anholde forebyggende.”

COLUMNA – Me topé con Manuel Murillo hijo en el día rememorativa el 17 de agosto 2018. Cinco semanas más tarde fue detenido por sus planes febriles de asesinar al presidente español.

ØJENVIDNE – Danske Sara Høyrup befandt sig kun få hundrede meter fra stedet, hvor det formodede terrorangreb ramte Barcelonas travle turistgade, La Rambla, torsdag eftermiddag. Hun sad på en åben restaurant, da der pludselig opstod tumult, og folk begyndte at flygte.

NYHED – Hemmelige kontakter banede vej for den baskiske befrielsesorganisation ETA’s tilbud om permanent våbenhvile. Oppositionen er sur, men både civilsamfundet og ofrenes efterladte bakker op om en dialog, der kan føre til fred. [NOTE: 1) Jeg fortryder min hovedløse brug af den apologetiske term "befrielsesorganisation", 2) freden kom først kom 11 år senere og 3) Netflix har en fin dokumentarfilm om fredsforhandlingerne: /El fin de ETA/, Enden på ETA.]