FRISAT
FRISAT
Jeg sætter mig selv fri og går min vej
Jeg proppellerer mig op afsted og videre
Jeg bruger vreden som trædesten
andres venlige varme som kappe
sandheden som min fane
Jeg har ikke mere at miste
og ikke mere at give
Jeg er blevet en anden
De kan ikke længere røre mig
for jeg er her ikke længere