DET FORTRAVLEDE MENNESKE
DET FORTRAVLEDE MENNESKE
Der var så yndigt
ved andelsforeningen
Der var så smukt
ved ejerboligen
Der var naturskønt
ved lejekomplekset
Men vi ænsede det knap
Jeg trak dig afsted
som en legesyg hvalp
der ikke når at snuse
bag det fortravlede menneske
Jeg skulle arbejde skulle jeg
Jeg styrtede afsted
med evigt tændt telefon
konstant i beredskab
Vi betalte begge
gentrificeringens pris
mens din barndom gik
og til sidst svandt væk