Sara Høyrup

Pelle Dragsted og venstrenationalismen

– Pelle Dragsted, hvem skulle ifølge aftalen betale dine

udgifter til rejse og hotel, da du var i Catalonien under
folkeafstemningen den 1. oktober 2017?

”En NGO.”

– Hvilken NGO?

”Diplocat. Men det endte med, at Enhedslisten selv betalte, fordi Diplocat blev lukket ned af de spanske myndigheder, før Diplocat nåede at refundere udgifterne.”

– Jamen, Diplocat er da ikke en NGO?

”Diplocat er en public diplomacy-organisation: et samarbejde mellem både offentlige og private aktører som fx FC Barcelona, arbejdsgiverforeninger mm.”

Offentlig NGO

– Hvad betyder det?

“Du kan læse om Diplocat her: https://en.wikipedia.org/…/Public_Diplomacy_Council_of_Cata…”

– Jeg spørger til det forhold, at du hævdede, at opholdet blev dækket af en "NGO", og du nu taler om noget public diplomacy i form af samarbejde. Hvad indebærer “samarbejdet”? Hvem er de offentlige aktører? Fastholder du stadig, at Diplocat er en NGO?

“Jeg deklarerer såmænd meget klart. Og mht. NGO, så er det jo et begreb, som anvendes ganske bredt om organisationer, som ikke er underlagt regeringsbeslutninger – også selvom der er statslig deltagelse. Fx Børnerådet i Danmark, statsfinansierede ulandsorganisationer etc.”

Internationale gæster

– Ser I ikke noget problem i med jeres deltagelse at legitimere en begivenhed, der er lovstridig på alle niveauer?

“Vi har ikke noget som helst problem med at deltage som observatører eller gæster ved valg og folkeafstemninger sammen med Dansk Folkeparti eller andre partier, vi er uenige med. Det gør vi ofte. Blandt andet gennem OSCE.”

– Synes du ikke, at du her er lidt Mørkelygten-agtig og bevidst fører mig på et vildspor, når du nævner the Organization for Security and Co-operation in Europe, men de intet havde at gøre med den afstemning, jeg interesserer mig for?

“Sammenligningen handlede alene om, at vi ikke har noget problem med at deltage i internationale delegationer med DF.”

– Ret beset hed I jo “internationale gæster” og ikke “observatører” på de credentials, I havde om halsen, gjorde I ikke? (Det gjaldt i alt fald de italienere jeg så, og som bestemt heller ikke opførte sig som neutrale observatører.)

“Jeg kan ikke huske, hvad der stod på vores credentials.“

Enhedslisten som redningsmand

– Med hviken ret opkaster Enhedslisten sig til dansk repræsentant for Catalonien? Bør spanske partier blande sig i danske forhold?

“Det gør Enhedslisten bestemt heller ikke. Enhedslisten har sammen med et flertal i Folketinget allerede i 2015 vedtaget en erklæring om, at vi opfordrer Spanien til dialog med den catalanske regering angående spørgsmålet om Cataloniens status. Vi er hverken for eller imod catalansk uafhængighed, men mener, det er op til catalanerne at afgøre. Og vi tager afstand fra Spaniens brug af omfattende vold den 1. oktober 2017 og fra fængslingerne af folkevalgte politikere og ledere af det catalanske civilsamfund. Det er vi i øvrigt fælles om med en lang række politikere i Danmark og Europa samt Amnesty og HRW. Hvis den danske regering begyndte at fængsle folkevalgte politikere, ville jeg være meget taknemmelig, hvis spanske partier protesterede.”

Det "catalanske civilsamfund", der har ledere i fængsel, er de to nationalistiske organisationer Assamblea Nacional Catalana og Òmnium Cultural, som har siddet med til højbords i det catalanske regionsparlamens præsidium i strid med alle regler. Disse separatistledere er blevet varetægtsfængslet under anklaget for deres ledende rolle i forsøg på fysisk at hindre en politiransagning i offentlige catalansk institutioner med optøjer 14 dage før folkeafstemningen.

– Hvorfor bruger du “Spanien” som subjekt om politivold? Er det ikke at gå lokalnationalisternes ærinde?

“Tja – man kunne også sige ‘den spanske regering’ eller ‘spanske myndigheder’. Men det er meget normalt at tale om et lands overgreb. Vi taler også om fx Ruslands krigsforbrydelser i Syrien etc.”

Gode og onde nationalismer

– Dansk Folkeparti var også afsted 1/10. Gør I jer nogen overvejelser om jeres berøringsflader med det parti og jeres position i forhold til nationalisme? Findes der gode nationalismer og onde nationalismer?

“Nationalisme er en meget flertydig betegnelse. I mine øjne kan man godt tale om gode og onde nationalismer. Jeg synes fx, at mange grønlænderne og færingers håb om at blive selvstændige er en progressiv ‘nationalisme’. Til gengæld mener jeg, at Inger Støjbergs udgrænsning af muslimer er en dårlig form for nationalisme.”

Det siger du bare fordi

– Du har på de sociale medier hævdet, at min kritik af jeres standpunkt bunder i "min familie". Kan du uddybe det? Og er det en passende måde at føre politisk debat?

“Jeg kan ikke huske den præcise kontekst. Men så vidt jeg husker, var min pointe blot, at du virkede meget personligt involveret, og at du derfor måske i højere grad er en partskilde end en ekspertkilde, når du fx optræder i medierne. Det er jo en ærlig sag, men bør deklareres.”

– Hvordan er min "familie" relevant for mine meninger? Og hvad er der for øvrigt galt med at have en holdning i et debatprogram?

”Det har jeg svaret på. Og jeg bliver mere og mere i tvivl om dette er et interview eller et personligt skænderi?”

Konteksten for Dragsteds kommentar om journalistens ”familie” var journalistens aviskronikker og en debat med Enhedslistens Nikolaj Willumsen på DR Deadline, mens Catalonien-konflikten var på sit højeste, og mange spaniere frygtede borgerkrig. Journalisten er ikke spansk gift, sådan som Enhedslistens medlem af Folketinget lader forstå.

Danskerne og Diplocat

Også Socialdemokratiets Lars Aslan Rasmussen, Alternativets Rasmus Nordquist og Færøernes Magni Arge var ifølge Pelle Dragsted ”en del af delegationen”, der var i Catalonien som deltagere af en slags ved valghandlingen den 1. oktober 2017. Det var organiseret af Diplocat, som var et faux diplomatkorps, der også havde en faux ambassadør på Kongens Nytorv i København og en stor repræsentation lige rundt om hjørnet fra EU-rådet i Bruxelles. Diplocat blev ikke overraskende lukket ned, da den spanske stat brugte § 155 i forfatningen til at suspendere selvstyret efter regionschef Carles Puigdemonts løsrivelseserklæring den 27. oktober 2017. Begrundelsen for lukningen af Diplocat var, at denne offentlige institution henhørende under lokalstaten La Generalitat overskred sine beføjelser til at promovere kultur og turisme. Korpset havde nemlig reelt i opdrag at fremme løsrivelsesprocessen. "Ambassadørerne" udsendte reprimander til udenlandske journalister, hvis artikler diplomatkorpset ikke brød sig om. Diplocat var en del af de nationalisiske institutioners velsmurte lobbyvirksomhed, komplet med usande påstande, som blev viderekolporteret af medier (og journalistforbund), der ikke vidste bedre.

1. oktober 2017

Politiet blev udkommanderet til at hindre valghandlingen, som forfatningsdomstolen havde erklæret forfatningsstridig og i strid med selvstyrestatutten, fordi regioner ikke har hjemmel til at udråbe folkeafstemninger om løsrivelse. I de separatistiske institutioners forfatning for en fri catalansk republik stod tilsvarende som det allerførste, at denne udbryderregion selv skulle være udelelig (hvilket modstandsgrupper som Tabarnia siden har udfordret ved at gøre opmærksom på, at det verdensvendte Barcelona og det industrialiserede Tarragona da hurtigt nok kunne stemme sig ud af en catalansk stat). Behjertede organisationer og alverdens medier viderebragte separatisternes tal på ”tusinde sårede” fra de resulterende sammenstød på enkelte af valgstederne. Der har dog senere vist sig kun at være fire sårede. Journalisten så både lokalt og landsdækkende politi vægre sig ved at gribe ind og vælgere trække meget gamle familiemedlemmer af gårde til den risikable valghandling iklædt bandager på forhånd. Læger fortæller om ordrer fra deres overordnede til at blæse sagerne op, når patienter uden skader lod sig tilse i regionens sundhedssystem, og vælgere ved den ulovlige afstemning har måttet undsige sig selv efter at have beskyldt politiet for brækkede fingre og seksualovergreb.