FUGLESKRÆMSEL
FUGLESKRÆMSEL
Jeg strikker mig sammen på ny
rimper trevlerne sammen
genopstår som kludedukke
Jeg optræder til skræk og rædsel
et lærestykke for andre uvorne
i hvor galt det kan gå
hvis man ikke retter ind
ikke balancerer på den smalle streg
som er den danske normal
af kedsommelig middelmådighed
De Helt Rigtige Mødre
stikker hovederne sammen
hvisker og tisker
og vender ryggen til mig
Skolefolkene skynder sig væk
Det skulle jo nødigt hedde sig
og tænk hvis nu
de fik noget i klemme
Pressens sladdertanter fniser
forsamlede ved kanten
af mit moderskabs grav
