FEMINIST M/K
Du sagde du var feminist
for mænd kan også være feminister
sagde du
Og så forsvarede du som tro partisoldat
Den røde Hærs fremmarch med
at de andre jo havde feltbordeller
så hvad gjorde en voldtægtskampagne fra eller til?
Du sagde du var feminist
ja faktisk mere feminist end min mor
og det var dog ikke så lidt
Og så belærte du mig om
at den voldtægt der sendte hende til tælling
den var slet ingen voldtægt
For manden tog jo hensyn
han tog den purunge pige i røven
Så han var så flink ikke at gøre min mor gravid
under hendes første sammenbrud
Du sagde du var feminist
Jeg tror dig ikke
