MIDT I SUPPEDASEN
MIDT I SUPPEDASEN
Her står vi så
midt i suppedasen
til spot og spe
skam og skue
som varselstegn for jer andre
om hvor galt det kan gå
hvis ikke I arter jer
og klemmer alt jeres væsen
ind i den smalle normalbræmme
af rigtig danskhed
Her står vi så
mens den klistrede masse
skyller i bølger
over røjsernes kant
Her står vi så
med leret svang
og tæerne koldere
end børnefodbold i februar
Her står vi så
hver for sig og spejder
efter en redningskrans
som ingen kaster
Her står vi så
og koger i konsensussovsen
som de serverer for jer andre
med os skåret op i bidder
lige til at sluge
helt uden at tygge
flået levende
og med kernerne pillet ud
Her står vi og længes
efter lykkens tid
før verden sprak
Vi drømmer om morgenrøde
ude for enden
af vort livs værste nat
