← Back to portfolio

KUNSTEN AT FÅ TORSK PÅ KROGEN

Published on

KUNSTEN AT FÅ TORSK PÅ KROGEN

I dag oversatte jeg endnu en bog færdig. Originalens "Till mina torskar" bliver på min opfordring til

"FRA REALITYSTJERNE TIL SEXARBEJDER"

fordi enhver svensker med respekt for sin sladderviden kan genkende fortællerens navn, mens det må ekspliciteres på dansk.

Det er en historie om at få torsk på krogen og hive dem i land.

Det er en fortælling om iskolde, beskidte transaktioner i intimitetens og kærlighedens navn.

Det er et forbløffende og forstemmende indblik i idiotien i de digitale tiders helt afsporede Se Mig! Se Mig!-kultur og mediernes misbrug af svage sjæle.

Men det er også en beretning om, hvor megen skade sløset diagnosticering i hjælperstaten kan øve.

Og under det hele fremmales det underligt kølige forhold mellem forældre og børn hinsidan. Omsorg og opmærksomhed er noget, man overlader til damer på kontorer med nødtørftigt iscenesat varme i form af små pynteduge midt på bordet, hvor også de obligatoriske papirlommetørklæder holder hjælper og hjulpen på plads på hver sin side.


Subscribe to get sent a digest of new articles by Sara Høyrup

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.