← Back to portfolio

DEN DAG FABIO BLEV SIG SELV

Published on

DEN DAG FABIO BLEV SIG SELV

Det er tyve år siden i dag. En fædrelandskommando rev en familie over på midten, da den sprængte det lille barn Fabio til et puslespil uden ansigt.

Fabio fik kun to år her på jord. Ved hans side sad hans tvillingebror Álex, da familiebilen fløj til himmels. Álex overlevede, men mistede talens brug for en tid.

Og så gik tiden videre. Hans far forlod hans mor og slog sig på flasken. Álex voksede til og blev betjent som sin far.

Hans far var målet for attentatet. Fædrelandets sirenesang gjaldede ud over de gamle egne, da Biskay-kommandoen tog et barns liv.

I dag siger terroristernes politiske repræsentanter, at det var da vel nok også ærgerligt med al den smerte, som situationen forvoldte. Men de fejrer stadig nationens helte, når de vender hjem til landsbyerne fra fængselsstraffe, der ikke bringer ofrene tilbage.

Fabios familie faldt fra hinanden. Det rakte ikke med at inspicere bilens understel. Det rakte heller ikke, at børnenes far som sædvanligt kørte en runde med bilen alene, før han turde sætte de små liv ind i bilen for at køre dem i svømmehal.

Bomben havde ligget inde i bilen i fire dage. Det var Fabio, som fandt den og udløste den.

De to drengebørn var hinanden så lig, indtil den ene af dem ophørte med at eksistere. Men de havde hver sit væsen: Fabio var lebendig og Álex genert. Indtil Fabio ikke længere var der.

Så blev Álex til Fabio. Álex sover ikke om natten, men om dagen er han besjælet af Fabios væsen. Med Fabios glæde møder Álex livet og de andre.

Måske var han altid Fabio?

Subscribe to get sent a digest of new articles by Sara Høyrup

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.