SOCIALISERET I SOCIALSTATEN
SOCIALISERET TIL SOCIALSTATEN
Der var engang en lille pige. Den lille pige var forsømt og ensom. Det samme var hendes storesøster, som ikke var ret meget større.
Deres mor var tosset. Deres far var voldelig. Deres mor mente, at feminisme går ud på at slippe for sine børn. Deres far lukkede sig inde på kontoret.
De to piger havde helt utroligt mange bedsteforældre, men hvad kunne de gøre? De sendte lidt varme ind fra siden, det var alt.
Den lille pige og hendes storesøster voksede op og fik selv børn. I rollen som mor blev den lille pige udsat for socialvældets trusler og pres år efter år. Den lille pige observerede og tog ved lære.
Så tog hun sin storesøsters barn og trykkede på alle de knapper, som hun som en pavlovsk hund vidste hvad udløste.
Så kom den lille pige til hæder og ære. Hun blev forgyldt og pudsede sin glorie, når der kom
herrebesøg. Se her, hvad jeg har gjort!
Og sålunde lærte den lille pige at klare sig i en kold og hård verden, som var trængt ind i hendes væsen og havde overtaget det.
