← Back to portfolio

BLOTTERNE

Published on

BLOTTERNE

Han huserede oppe på stien
og spredte skræk og rædsel:
forstadens blotter

Stien som alle vi børn gik ad alene
Faktisk var de flere:
Min søster mødte dem i toget
Så sad de der i flok og var mænd:
forstadens blottere

Birgitte på vejen fik klippet håret kort
for at ligne en dreng:
Så troede hendes forældre hende i sikkerhed

Selv mødte jeg ham aldrig:
forstadens fugleskræmsel

Jeg behøvede slet ikke gå ud
for at få de voksnes seksualitet stukket op i mit åsyn
og proppet ned i halsen

Vi skulle læse Ællebællebollebogen skulle vi
Vi skulle sidde i vores hvide bomuldsundertøj
en håndsbred fra vores forældre
når de praktiserede læren fra Ællebællebollebogen

Min mor udmalede evigt truende voldtægter
som hun kun med snilde undgik
i sit feberhede fantasiland

mens min feministiske far forklarede mig
at russernes voldtægtskampagne var helt i sin orden
for de andre havde jo feltbordeller

Subscribe to get sent a digest of new articles by Sara Høyrup

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.