← Back to portfolio

VOGNBORG

Published on

Vognborgen lukkede sig om den fælles interesse i — ja, i hvad egentlig? Ingen vidste det ret, men situationens alvor stod klar for alle.

Fra allerhøjeste sted i Institutionen afsendtes truende beskeder om, at Den uvorne Medarbejder ikke sådan skulle rende og vaske Institutionens nedsølede vasketøj i offentligheden. Også selv om ingen i offentligheden havde bemærket det blafrende vasketøj, og det for øvrigt var offentligheden, der finansierede Institutionens virke og derfor kunne formodes at have en interesse i indholdet af den stopfulde vasketøjskurv.

Nok var fortællingerne fiktion, men Institutionen vidste jo nok, at fiktionen bare var glasur, så måske var det i virkeligheden injurier sådan at skrive om virkeligheden! Netop sandhedsindholdet i Den uvorne Medarbejders opslag gjorde dem illoyale og uklædelige. Hvem var Den uvorne Medarbejder at rende rundt som en anden whistleblower og pifte som en gal?

Institutionen slog sig ellers gerne for brystet og talte højt og længe om sin indsats for ytringsfrihed og arbejdsvilkår, men det skulle jo ikke misforstås som en frihed og en sikring, der også gjaldt internt. Der var jo en grund til, at Institutionen mestendels bemandede sine kabiner med daglejere.

Og hvis nogen gik og følte sådan nogle helt vilde og subjektive følelser om, at de ikke blev godt behandlet, skulle de bare sige til: Så skulle Institutionen nok sende anliggendet rundt i en evighedstumbler af interne klageinstanser, som alle sammen spændte ben for hinanden.

Men hov! Kan man overhovedet være illoyal over for en gruppe, der allerede har udstødt én fra sin midte? Er det injurier, hvis det er sandt? Er det forbudt at udtrykke noget om nogen, som

ikke er mere slørede, end at de kan genkendes internt?

Institutionens juridiske tjeneste måtte på banen. Der kunne også blive brug for eksterne advokater betalt af offentligheden for at sikre, at Institutionens vasketøj ikke kom til offentlighedens kendskab. I mellemtiden kunne man jo altid hindre Den uvorne Medarbejders adgang til demokratiets esse ved simpelthen at blokere adgangsbadget.

For en sikkerheds skyld skyndte kollegaerne sig at foretage det sidste skub ud af gruppens varme og udelukke Den uvorne Medarbejder fra den fælles personalegruppe på Fjæstidende.

Vognborgen lukkede sig. Lykken genindfandt sig i Institutionen.


Subscribe to get sent a digest of new articles by Sara Høyrup

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.