TRYLLESTAVEN
MIN FARMOR
End ikke de dødes kærlighed under du mig
Du forsøger at bilde mig ind
at heller ikke min farmor holdt af mig
Men det gjorde hun jo
Det ved jeg jo
Det lyste ud af alle hendes handlinger
Og det tåler du ikke
skønt hendes kærlighed til mig
aldrig gik fra hendes kærlighed til dig
og hun altid var varsom med
ikke at støde dig på manchetterne
Du var jo den stolte enlige far
Du kunne sagtens selv
Bortset fra at det kunne du jo ikke
Hun ville aldrig have ladet jer gøre det
som I nu gør mod mit barn:
den måde I bruger ham på
til at få ram på mig
Hvad jeg så end har gjort jer
andet end at bryde l'omertà
og gå mine egne veje
Min farmor ville have ordnet alt
med et sving med sin kærligheds tryllestav
og ansøgt sin mand om midler
til at gøre alting godt igen
