TIDEN
TIDEN
Tiden løb og løb
Den styrtede af sted
og jeg halsede efter den
Tiden randt ud mellem mine fingre
når jeg holdt dig i mine arme
og sang dig en vuggesang
For der var så meget jeg skulle
og jeg troede at der var tid nok
Men tiden var imod mig
Tiden er fra forstanden
Tiden har lært dig at tro
at staten kan være din mor
