SØSTRE
SØSTRE
De kylede stenhårde snebolde på dig i flok
og jeg kunne intet gøre
De kaldte dig for Sprængt And
Det var værre end det de kaldte mig
De skræmte os fra vid og sans
med deres natteskænderier
Han smadrede vores hoveder sammen
Og vi slap væk
hver for sig alene
Nu har du taget mit barn fra mig
med ham som adjudant og klakør
og ivrig brug af din giftige tunge
og dine forskudte projiceringer
Er du så glad nu?
