SÅ KAN MAN GODT TRO OM IGEN
SÅ KAN MAN GODT TRO OM IGEN
Her gik man og troede
at mobning var overstået
parkeret i en svunden tid
Man mindes barndommens bullies
Ikke så få havde bedt om forladelse
skamfulde og angrende
og sakket bagud på succés
Det hele lå uendeligt langt bagude
men klæbede til fødderne som klister
For barndommens farver falmer
men dens mørke brydes ikke af lys
Og så finder man sig selv
spærret inde i nok en mobbeboble
inde I andre mobbebobler
som man ikke må nævne ved navn
Omgivet af pæne voksne
overbeviste om egen godhed
og om ens uafhjælpelige forkerthed
