På borgerbænken
PÅ BORGERBÆNKEN
- SCENER FRA EN SOCIALSTAT
Scene 1 (2019)
Mor og ældre, sindig bisidder sidder pænt på borgerbænken foran socialcentret. Bortført barn skibes ind per bil af tyrannisk grandonkel.
Mor: Hej [søn], giver du et kram?
Barn: Nej.
Mor: ...
Barnet går ind i bygningen. Tyrannisk grandonkel lukker bagflanken.
Mor: Jørgen Bo Andersen, jeg vil godt lige tale med dig.
Tyrannisk grandonkel: Øhjaja, jeg vil sørme også gerne tale med dig. Bagefter ...
Dagen går, og moren sidder forgæves udenfor sammen med sin bisidder og fryser. Hun får ikke lov at tale med sit bortførte barn. Socialcentret lader tyrannisk grandonkel være barnets bisidder, skønt han er en af bortførerne, der har holdt barnet skjult i ti dage.
Tyrannisk grandonkel får lov at tale på barnets vegne og spinder en historie om, at moren har overfaldet barnet ude foran borgercenteret: en historie, som morens bisidder Sten Jacobsen piller fra hinanden i et kontrareferat indsendt til socialcentret.
Til sidst listes barnet ud ad bagindgangen. Tyrannisk grandonkel løber hen til sin bil med dukket hoved (man kan nemlig godt være en kylling ude i verden, selv om man er en tyran over for sin skamfulde alkoholikerhustru hjemme i husholdningen). Tyrannisk grandonkel vil pludselig slet ikke tale med moren længere.
Morens egen far dukker op for at lege livvagt for et barn, der ikke længere er der, og som han aldrig har gidet være bedstefar for. I stedet griber han lejligheden til at fortælle sin datter, barnets mor, at hun fortjente al den bizarre vold, han i sin tid udsatte hende og lillesøsteren for med fælles hovedskaller som toppunktet.
Barnets morfar oplyser også sit eget barn om, at hun selv var ude om, at hun som helt lille skulle sidde i sit hvide bomuldsundertøj i dobbeltsengen og se sine forældre bolle - og at det eneste, han angrer, er, at han ikke efterlod hende i vejkanten som lille.
•••
Et år går med fortsat ulovlig tilbageholdelse af barnet med samtlige myndigheders aktive bistand.
Scene 2 (2020)
Moren træder ind i rådhusets haller og besvarer tendentiøse spørgsmål fra socialstatens ubehagelige psykologer og SF'ere, mens den lille dreng fra Socialdemokratiet ikke siger en lyd som udvalgsformand og ikke kan se hende i øjnene under totalitarismens triumf til sidst. Efter et langt møde fælder byretsdommer Sanne Bager nemlig følgende afgørelse:
"Mor må ikke kontakte sit barn grundet mors adfærd med at opholde sig ude foran socialcentret sidste år."
