NEDKÆMPET AF FÆLLESSKABET
NEDKÆMPET
I 15 år var jeg din mor
Nu er jeg ingenting
I al den tid hørte jeg til
Jeg havde en plads i verden
Der var brug for mig
troede jeg
Nu er jeg pludselig barnløs
udstødt af mødreklubben
jordet og hånet og set ned på
Pillet fra hinanden
hængt ud som forkert
nedkæmpet af fællesskabet
Hånd i hånd træder de op
på resterne af mig
så de ret kan føle sig storslåede
vigtige og rigtige
mens du bliver væk i det fjerne
og ingen passer på dig
