KVALT I SOCIALSUPPE
KVALT I SOCIALSUPPE
Jeg kan ved nærlæsning konstatere, at Politiloven om ordensmagtens pligter og virke og grænserne for dens magtudøvelse er fuldkommen klar, skønt skøn naturnødvendigt indgår og åbner en ladeport for misbrug af mulighederne.
Men teksten er så klar, som sådan en tekst kan være. Der er grænser for, hvad politiet må, og vi ved, hvad de er til for. Poliviloven har sine dybt problematiske elementer såsom skærpede strafzoner, som hidrører fra anden lovgivning; men de står skåret i sten for sig og kan løftes ud og besigtiges særskilt.
Anderledes er det fat med Serviceloven: Den er en sludder for en sladder. Regelsættet for alt det gode, socialstaten så gerne vil gøre for os og for vores børn, hvad enten vi vil det eller ej, er sludder bygget på sladder. En kluddermor uden udveje.
Og det er jo ikke tilfældigt. Den hårde magt, som udstråler fra den mandhaftige ordensmagt, har vi med tiden lært at sætte grænser for og sætte i fyskammekrogen. Den bløde magt, som kvæler os med kvindelist m/k, har overtaget alting i stedet.
Og den er der ingen grænser for.
Den danske autoritarisme er ikke militær. Vi har ingen politistat. Selv PET skal styre sig. Den danske autoritarisme bæres frem af en flok småkursister bistået af fidele jurister, der bøjer en gummilov til det yderste; og når Servicelovens regelsæt trods alt ikke kan bøjes længere, ser alle instanser bare bort fra den, skønt de aldrig helmer med at svinge den som kipflag.
Og så er det tid til at råbe vagt i gevær. Vi kan ikke sidde fast i kun at forstå det onde som noget engang i det tredje rige, som vi sætter lys i vinduet over at være sluppet for. Uden en klar afgrænsning af statens magtudøvelse over borgerne er Danmark ikke en retsstat.
