KRIGSFØRELSE
KRIGSFØRELSE
De skyder på dig
med de største kanoner
de kan finde frem
For du er fjenden
der skal nedkæmpes
med alle midler
De helmer ikke
De har krudt til lange tider
og holder dit barn som gidsel
Du skal overgive dig
ydmyget svinge det hvide flag
erkende statens overmagt
og funktionærernes godhed
Og gør du det ikke
så sætter de sig ned
med hovedet i hænderne
og hulker i kor:
"Du fører krig imod os"
før de melder sig
langtidssyge med fuld løn
hver og én og hver især
fordi det er så hårdt for dem
at rane andre folks børn
og skære alle bånd over
med deres rustne sav
