IKKE SÅ LIGE TIL
IKKE SÅDAN LIGE TIL
Det er svært at blive bekymret
når katastrofen allerede er indtrådt
Covid?
Statistisk usandsynligt
Lynet slår ikke ned to gange
samme sted
og jeg er omtrent så ramt
og revet over på tværs
som man kan blive
Skønt det selvfølgelig altid
kan blive værre
hvis man lader det
Men det er jo ikke min stil
Huskontrakt til ende
og presset ud af turismen?
Det ordner sig
Selvdød branche?
Jeg finder på noget
Ude for enden af alt håb
er der hverken frygt eller glæde
