← Back to portfolio

HVEM SIDDER DER BAG SKÆRMEN?

Published on

HVEM SIDDER DER BAG SKÆRMEN?

Hvem sidder der bag skærmen
med musen i sin hånd?
Og holder nøje øje
med hjemmeskoen på

Det er såmænd den bette
der i sin sure nød
med klik på klik må tjekke
den løbske narrativ

Og vågner du en morgen
i allerførste gry
så sidder hun der atter
på ny på ny på ny

Hun er såmænd så emsig
hun gnaver altid ben
og hugger vilde gnister
af sine nyresten

Og tager du til Staden
igennem Pusherstreet
og møder du en kælling
uden sit eget liv

Det er igen den bette
med halm i hovedet
der næppe ved at finde
mod indre frost et læ

Hun undede sig ikke
den mindste rist og ro
Hun sad der altid ivrig
på nåle hver en gang

Hun hamred og hun hamred
slog gnister af sin nød
Det er såmænd den bette
som endnu sidder der

Det lykkes hende aldrig
at stjæle kærlighed
der ikke tilkom hende
og som hun ej forstod

Det var såmænd den bette
Hun tabte hamren brat
Så blev hun makuleret
og kom i strimler ud

Der står på havegangen
et vakkelvornt stakit
Det hælder slemt til siden
helt som sin ejermand

Det er såmænd den bette
Hun lagde mangen sten
på vejen for os andre
Det gav hende ej fred

Subscribe to get sent a digest of new articles by Sara Høyrup

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.