HÆVN
HÆVN
Jeg hævner mig på jer
med min ufortyndede foragt
der driver ned ad væggene
når jeg råber den ud i megafon
Jeg hævner mig på jer
ved aldrig nogensinde
at tilgive jer det
som I har gjort
Jeg hævner mig på jer
ved aldrig mere at tale med jer
og ikke angle efter jeres forståelse
med tusinde ord og tonstunge tårer
I kan holde jeres elendige møder
med hinanden
og skrive jeres rådne referater
uden mig
Jeg hævner mig på jer
ved for sidste gang at beslutte
at I er ikke min familie
og I er ikke gode mennesker
For I gør ikke det her i god tro
Jeg hævner mig på jer
ved at vende jer ryggen
og nægte at være en socialsag
Jeg hævner mig på jer
ved ikke mere at være
jeres langmodige storesøster
jeres lydige førstefødte
og jeres underkastede borger
Jeg er kun mit barns mor
og mine venners ven
mine bedsteforældres barnebarn
og lillesøster til min stedsøster
Og I er ingen
