FÆRGEMÆNDENE
FÆRGEMÆNDENE
Menneskesmuglere er færgemænd på godt og ondt. De bringer dig måske, måske ikke over strædet til landet med mælk og honning. Måske hælder de dig i stedet i Hades.
Menneskesmuglere er castet som (de eneste) skurke i sagaen om Middelhavets døde. På den vis viser Europa ansvaret fra sig, når vi betaler diktaturstater for at være vores dørmænd og blanke udvandrerne gule og blå. Så kan de lære det.
Og alligevel er migrationen en aldrig signende strøm, ligesom flygtninge ikke holder op med at flygte, bare fordi vi vælger at kaste dem som en ondsindet plage.
Jeg kender en ung fyr, der blev påbegrebet og banket af de marokkanske grænsevagter i første forsøg. Anden gang roede han og en kammerat hele vejen over til Europa. Her gjorde han god brug af alle de tilbud, der trods alt er, hvis man når frem, mens man stadig regnes for barn.
I dag, få år senere, har han en universitetsuddannelse. Han har tillagt sig regionens to sprog. Han har fuldtidsarbejde og kan hjælpe sin familie derhjemme.
Disse "remesas" holder mangen en fattig familie oven vande. Det samlede beløb er større end den samlede ulandsbistand.
Hvis vi virkelig kerer os om børnefattigdom og ikke kun om at flå børn fra underklassen i Europa, så bør vi være taksomme over, at de fattige i vidt mål selv sikrer sig socialt:
ved at forlade de familier, der er deres et og alt, for at kunne sende penge hjem til forældre og mindre søskende.
Menneskesmuglerne yder i den samenhæng en efterspurgt serviceydelse: transport til det eftertragtede Europa.
De gør det ikke af deres hjertes godhed, og de er kendt for at smide folk over bord, der ikke kan svømme. De er hårdhjertede forretningsfolk.
Og Europa er en hykler.
