DYBE INDSIGTER
DYBE INDSIGTER
Faktisk lærte jeg det
af min lillesøster
dengang hun selv
var jaget vildt
”Man bør ikke anmelde nogen
medmindre man er helt sikker på
at det bliver bedre af det
Og det bliver det næppe”
”Systemets folk er kun ude på selv
at holde ryggen fri
De er ligeglade med barnets tarv”
Og med disse sandheder i rygsækken
indsendte hun sin strøm
af falske anmeldelser
og trykkede på alle de røde knapper
For som hun også lærte mig engang:
”Hvis nogen gør mig ondt
så vil jeg gøre alt for at skade dem”
