UDSAT FOR STATEN
UDSAT FOR STATEN
Tanken med socialstaten er jo - i tillæg til tilsyneladende gratis adgang til alt muligt for alle - at beskytte udsatte grupper. Sjovt nok er det netop de udsatte grupper, staten reelt gør sit bedste for at skubbe ud over kanten i lykkeland Danmark.
Når nogen er syge, skal de gøres mere syge ovre i jobcentrene. Har man et handicappet barn, så er den billigste løsning - for hjælperstaten - gerne at holde helt op med at have sit barn hos sig. Man skal i alt fald ikke tro, man sådan bare lige har krav på det, som loven siger.
Når familier skal splittes i atomer, så staten kan komme til, så står de udsatte grupper forrest. Og hvem er egentlig udsat?
Det er ikke kun fattige og indvandrere. Det er også enlige mødre og freelancere.
Vi kan være nok så velfungerende og prekære medlemmer af den højere middelklasse - men har vi ikke en mand, vi kan sende i front til skueprocesserne, og er vi ikke faste lønslaver hos én og samme herre år ind og år ud, så er vi også let bytte for staten.
Statens tænder løber i vand ved udsigten til at skabe nye klienter. For systemer er selvbevarende forud for alt andet. Kan den vælte os, så gør den det.
For hvordan ellers berettige sin egen oppustede eksistens og de mange ogginokker, som staten får i beskæftigelse som "sagsbehandlere", "børnesagkyndige" og andet skidtfolk?
