NEJ TAK TIL MIDDELKLASSENS SYSTEMTRO
Det nytter ikke noget at forsvare institutionerne blindt. Der er noget rivravruskende galt med det danske socialsystem, og det stikker sin cancersyge langt ind i retssystemet.
Med vores blinde systemtillid har vi tilladt en autokratisk klientisering at udvikle sig frit i den tro, at systemet gør godt, og at dets vælde kun rammer andre; og at de har fortjent det, når de får taget deres børn eller skal have socialdippedutter rendende i hjemmet.
Og det er så forkert. Det er institutioner, som bør rives ned. Det kan man godt mene uden at være vaccinefrygtende mænd i sort tilsat gule veste.
