PÅ AFVEJE AD MØRKE STIER
PÅ AFVEJE AD MØRKE STIER | minifiktion fra kollektionen "Sammen" om fællesskaber
"Som jeg altid siger til min døtre," docerede Den ældre Herre på sin kvindelige kollega uden at være blevet spurgt, "så behøver man som kvinde ikke færdes ad øde stier efter mørkets frembrud, bare fordi man har ret til at gøre det."
Den ældre Herre havde en hæderkronet fortid som lærer og syntes selv, det var et meget pædagogisk anskuelsesbillede: rettet syleskarpt mod målgruppen "yngre kvinder", der måtte forventes at kunne forstå referencen.
Det var ham meget om at gøre at få den yngre kollega til at indse, at hun helt selv var ude om udstødelsen fra teamet, hvor han altid selv havde været villig til at logre med halen.
Hun fablede om chikane og voksenmobning, men det var jo bare ligesom hans egne skilsmisser, hvor alle var lige gode om det. Det måtte hun lære at forstå.
Hun skulle den ondelyneme acceptere hans framing om, at de gentagne verbale overfald i Kabinen var en tovejskonflikt, som hun selv var ude om. Helt ligesom overfaldsvoldtægter jo også er kendt for at være et udestående mellem kamphaner og fremprovokeret af ofret. Nu fór han lidt vild i sin egen metafor, men han var også træt.
Han adviserede hende alfaderligt om, at nye udstødelser af videre sammenhænge ville blive udløst af, at hun nu hang kolleger ud i det offentlige udstillingsvindue. Også selv om det mest var chefsvigt og et langstrakt mobbeforløb, ikke uskyldige kolleger, hun skrev om.
Beskidt vasketøj skal vaskes indendøre, manede Den ældre Herre, skønt han udmærket vidste, at der ikke var noget møntvaskeri i Institutionen.
"Du skulle meget hellere bruge dit litterære talent på at forklare dig ud af dit brud på al etik, hvis du gerne vil blive i branchen," afsluttede han. Som gammel dansklærer kunne han jo godt genkende talent, når han så det. Og han vidste lige, hvor det var bedst brugt. ||
