TIDEN

TIDEN

Tiden løb og løb
Den styrtede af sted
og jeg halsede efter den

Tiden randt ud mellem mine fingre
når jeg holdt dig i mine arme
og sang dig en vuggesang

For der var så meget jeg skulle
og jeg troede at der var tid nok

Men tiden var imod mig
Tiden er fra forstanden
Tiden har lært dig at tro
at staten kan være din mor