← Back Published on

GLIMT | digt

Engang imellem elskede de os
måske en lille smule

Engang imellem kom de
i tanker om os og hvor små vi var
Hvor fuldkommen overladt til dem

Engang imellem gjorde de
noget der næsten føltes
og måske var
en form for kærlighed
og omsorg

Engang imellem var der et glimt
af noget af det
som andre børn overøses med