FRISAT

FRISAT

Jeg sætter mig selv fri og går min vej
Jeg proppellerer mig op afsted og videre

Jeg bruger vreden som trædesten
andres venlige varme som kappe
sandheden som min fane

Jeg har ikke mere at miste
og ikke mere at give

Jeg er blevet en anden
De kan ikke længere røre mig
for jeg er her ikke længere