ENHEDSLISTENS NATIONALISTISKE KIMÆRE | opinion
Enhedslisten klynger sig til en politisk analyse af Catalonien, som grunder sig på romantiske forestillinger om forne tiders spanske republik, drabelige borgerkrig og 40 års diktatur. For 40 år siden. Analysen er blottet for en basal forståelse af det demokratiske Spanien og klasseforholdene i Catalonien.
EL gør ikke sit kommunistiske udspring ære, når partiet vælger side for en nationalisme anført af borgerskabet og vendt mod dets spansksprogede underklasse. I Catalonien træder nationalismen i stedet for social debat og progressive projekter.
Liste Ø slutter stolt op om løsrivelsesflaget La Estelada, og Nikolaj Villumsen giver den som den hvide frelsermand nordfra. EL påstår ikke desto mindre, at partiet bare synes noget med folkenes ret til selvbestemmelse.
Samme nationalisme, som Enhedslisten mener repræsenterer den demokratiske ånd, er ikke meget for at lade befolkningen gå til regionalvalg og selv udtrykke sin vilje. Så hellere selv tale i folkets navn. Ved udsigten til valg i Catalonien udtalte den såkaldte danske separatistleder, den catalanistiske aktivist og direktør for Feriehusudlejernes Brancheforening, forleden, at "de gode græder". De gode græder! Og de onde ler?
Det er denne absurde narrativ, liste Ø står last og brask med. For Enhedslistens ledere er ikke dem, der vakler: Har de først én gang indtaget en holdning, er de ikke til fals for realitetskorrigeringer. Partiet har det heller ikke stramt med at lyve lidt til husbehov. Således hævdede Pelle Dragsted hårdnakket, at han var udsendt som "valgobservatør" til den forfatningsstridige "folkeafstemning" af en ngo. En ngo? Han var udsendt af Diplocat, som er finansieret og administreret af den catalanske regionsregering.
Og sådan er den nationalisme, som EL fejlagtigt tror er en rød sag: Den udøves i en uhellig alliance mellem offentlige institutioner og private aktører. Den har i hele demokratiets tid hjernevasket de nye generationer med falsk historieskrivning og udgrænsning af alt spansk i skolerne.
Og imens nationalisterne pegede mod Madrid og påstod, det var de andre spaniere, som stjal, har de selv lænset fælleskassen. Derfor står catalanismens grand old man, Jordi Pujol, sammen med hustru og børneflok nu anklaget for at være en kriminel organisation. De gemte millioner af euro væk i skattely i folkeheltens 23 år ved magten. Og derfor skal Catalonien nu være sig selv for første gang i en fart: Fordi bankhemmeligheden i det nærliggende skattely Andorra ophører næste år.
Sara Høyrup er journalist bosat i Barcelona og uddannet i spanske forhold
