DET FORTRAVLEDE MENNESKE

DET FORTRAVLEDE MENNESKE

Der var så yndigt
ved andelsforeningen

Der var så smukt
ved ejerboligen

Der var naturskønt
ved lejekomplekset

Men vi ænsede det knap

Jeg trak dig afsted
som en legesyg hvalp
der ikke når at snuse
bag det fortravlede menneske

Jeg skulle arbejde skulle jeg
Jeg styrtede afsted
med evigt tændt telefon
konstant i beredskab

Vi betalte begge
gentrificeringens pris
mens din barndom gik
og til sidst svandt væk