← Back Published on

DEN EVIGE BARNDOM | digt

Nye børn med nye forældre
bemander samme forlystelser
som altid

Nye bedsteforældre
var selv børn engang
De kørte i karussel
De spiste sukkervat
og fik klistrede fingre

Nye børn hviner
Nye moderhjerter smelter
med urtids hengivenhed

Nye drenge spiller fodbold
Nye fædre bakker op
yderst på banen

Livet går videre i loop
og radiobilerne drejer rundt