← Back to portfolio

NÅR DU TAGER AFSTED

Published on

NÅR DU TAGER AF STED

Du krydser strædet i mørke
og bliver en uledsaget mindreårig:
alene og udsat
fri og fuld af vovemod

De tager dig ind for penge
De hjælper dig på vej
når du tager væk fra mig

De er menneskesmuglerne
som bygger business op
på unge knægtes appetit

på at vokse op i en fart
og forestillinger om
at alt godt findes nordpå

De sætter dig op i båden
og skubber den ud i vandet
Så må det briste eller bære

Du brænder alle broer
og lægger lande øde
med tændstikkerne de stikker dig

Og hvis ikke du drukner
på din vej ud i verden
så er den din østers

Subscribe to get sent a digest of new articles by Sara Høyrup

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.