BARBEK SE PROMÈNE eller NÅR FAR GÅR TUR
BARBEK SE PROMÈNE
eller
NÅR FAR GÅR TUR
Spillet mellem småkriminalitet og ordensmagt foregår i det her hood ved, at førstnævnte står opstillet på randen af sult hele vejen langs hver side af den aflange plads uden at genere nogen, mens sidstnævnte velnæret og veltrænet iført skudsikre veste og skydevåben frygtsomme promenerer en runde af og til, for at deres chefer kan sige til en evigt småmoraliserende og permanent bekymret presse, at de skam lægger pres på bærmen.
Den åbenlyst psykotiske unge kvinde, som nu har vist sig at være gravid og har byttet bræddeforskansningen ud med en hjemmegjort plastikbivuak, forholder statens udsendinge sig ikke til. Hvor den forvoksede velfærdsstat i Skandinavien slet ikke kan nære sig for at stikke fingrene i alting, er sydens velfærdsstater utilstrækkelige og ved det godt selv. Det må gå, som det kan, og veldædigheden har nok at rive i.
Knægtene ganz unten med deres man-bags til business kommer fra hinsides havet. De er allerede døde indeni, får jeg forklaret, for der er ingen sikkerhed for at nå godt frem, når man krydser over i synkefærdige både. De nye lumpen er selvsagt dem, der fattes de mest basale borgerrettigheder i ligheds- og broderskabsrepublikken såvel som i resten af det forjættede Europa.
De har billige cigaretter indsmuglet af andre fra hjemlandet som primær vare, skjult rundt om i åbne kloakrør. Det andet, de forhandler, er to slags festpiller.
Alle - også de gamle generationer med mere satte liv og kanhænde en fjern fortid som kolonimagtens lakajer - kalder polisen for "barbek": "din far".
Og din far går tur.
