← Back to portfolio

ÅLERUSEN

Published on

ÅLERUSEN

Når det er Barnet Først
i Barnets Lov
og alle gode viljer
kappes om at kapre børn

så kan du takke nej
til din mor
og nej til din far

men du kan ikke takke nej
til staten
som vil dig det så godt

og du kan ikke slippe
for hæren af socialdamer
der roder og rager i dit indre

Du kan ikke sige
Jeg vil gerne hjem nu

Du kan ikke sige
Jeg savner min mor

Du kan ikke sige
Jeg fortryder

Formast dig ikke til at spørge
Hvorfor har I taget mig?
Hvad laver jeg her?

Hvem er disse fremmede
som I siger
er min nye familie?

Den slags pjank
vil staten ikke høre
når først du er blevet slugt
af systemet
brændemærket og lænket
med usynlige tråde

Subscribe to get sent a digest of new articles by Sara Høyrup

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.