← Back to portfolio

UDE I NATUREN

Published on

UDE I NATUREN

Hun fortalte mig i mønttelefonen
at hun havde forsøgt at drukne sig
i Roskilde Fjord

Du hånlo da jeg sagde det videre
Du sagde
at der er kun grundt vand i den fjord

Hun sagde til mig at bagefter
blev hun dyngvåd samlet op i en bil
og forsøgt voldtaget

Hun sagde at hun narrede ham
til at nøjes med et håndjob

Der var også dengang i Dyrehaven
Hun sagde at hun rigtigt snød ham
ved at sige hun havde AIDS
Det var jo i firserne
og hun følte sig mægtig snedig

Jeg tror slet ikke statistisk set
der har været plads til alle de overfald
i en enkelt kvindes liv i et fredeligt land
De må have været frugter af hendes psykoser
I alt fald nogle af dem?

Men jeg troede hende dengang
For hvor skulle jeg vide bedre?

Og der kan vel nok være noget om
at den der er i stykker
skal meget ondt overgå

Subscribe to get sent a digest of new articles by Sara Høyrup

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.