← Back to portfolio

SYMBIOSE

Published on

SYMBIOSE

Oppe på socialen skriver de
at jeg har dannet sådan en
os mod verden-konstellation
med mit barn

Og mon ikke de skriver sådan
fordi jeg har advaret ham indtrængende
imod at blive systembarn?

Som om socialen var hele verden
Som om barnerøverne var folk flest
Som om der ikke var noget godt derude

Som om alle enlige mødre
planlægger at blive alene med barnet
Som om vi alle var henne
og hente barnet i sædbanken

Og jeg der var så glad
fordi min dreng var så vellidt
blandt drengene og pigerne
lærerne og pædagogerne
trænerne og de andres forældre
ja i hele universet

Så oppe på socialen
kan de tage deres symbiosesnak
og lægge den tilbage i skuffen
med standardpåstande

Subsidiært kan de proppe den op
hvor solen aldrig skinner

Subscribe to get sent a digest of new articles by Sara Høyrup

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.