PROCESSEN
PROCESSEN
Jeg spurgte engang socialen
hvad det egentlig er
jeg står anklaget for
uden retten til forsvar
uden at kende anklagen
og uden at se noget dokumenteret
Jeg havde jo læst i papirerne
og set mange forskellige bud
på alle de måder hvorpå
jeg var så helt igennem forkert
Er jeg ludfattig
helt uden at vide det?
Har de set i kontorets kaffegrums
at jeg måske en dag vil blive det?
Vil jeg måske engang i fremtiden
tæve mit barn
fordi det siger barnebortføreren?
Og er jeg paranoid skizofren
fordi det siger hun også?
Gælder den frie bevægelighed i Europa
ikke for enlige mødre?
Skal vi først spørge om lov
hos vores slægtninge
de andre mødre
og oppe på socialen?
Giver jeg for lidt frihed
eller for meget frihed?
Og hvad er frihed i deres bog?
Er det forkert af mig
at gå på arbejde?
Er mit lixtal for højt?
Mine uddannelser for lange
og for mange?
Er jeg ikke sød nok
ved socialdamerne?
Går det ikke an at spise
det varme måltid midt på dagen?
Er det i strid med barnets lykke
at lade ham lære noget i skolen?
Jeg ville gerne vide det
Men jeg fik aldrig svar