← Back to portfolio

FADERSKAB

Published on

FADERSKAB

Jeg spurgte dig
om du var sikker på
at du er min lillesøsters far

for Erik talte over sig på sit dødsleje
da min farmor var væk

I alle årene havde de ment
at barn nummer to var frugten
af vor mors svigefulde skød

De havde bare aldrig sagt det
for ikke at genere nogen

Og min lillesøster var selv i tvivl
for hun ligner ingen af jer
Hun har måttet lave et helvedes hyr
for overhovedet at komme på din radar

Du blev fortørnet og skød tilbage:
Faktisk var det nok mig
som slet ikke var dit barn

Og gid det var så vel
men jeg ligner dig jo
Jeg ligner jer begge
Det kan jeg ikke komme fra
hvor gerne jeg end vil

Du sagde at min mor
havde snydt dig og lokket dig til at sove
blot for at bolle med alle de andre
Så ifølge den teori

er jeg barn af en hvilken som helst venstreorienteret
akademiker parat til at udnytte en kollega
der ikke var ved sine fulde fem
i vinteren efter The Summer of Love

Subscribe to get sent a digest of new articles by Sara Høyrup

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.